Digt

KLADDEFAR

 

lige nu er der bare en masse linjer

lige nu er der bare en masse linjer

lige nu er linjerne bare en masse

ligegyldige linjer

hvis jeg havde et problem tidligere

læderbrise på bruskblomstens knætallerken

 

man forestiller sig en åbning

på et meget lille areal

så alting virker uhyggeligt i centrum

 

jeg vil skrive en boks med sider

af bregner hærdede

 

er der noget udenfor

denne scene

 

er denne scene som et hospital

 

 

 

en masse biler

men biler jeg ikke forstår

for jeg forstår sjældent biler

kun hvis de kører hurtigt

hvilket er det eneste jeg forstår

ved biler

 

vi brødre i vore biler

en mængde larm og den lille drink

syede du i det pap

jeg om morgenen året inden i dag

lagde for at du skulle finde

alle de hemmelige skatte

jeg sender mod stjernerne min lykke er så

blå og foret og alt dette

du lavede af pappet mange år senere

at du byggede hele din karriere på et

stykke der med os begge

blev noget helt andet

men når det regner græder stykket

 

på indersidens istid for de gyder af affald

på alle fregner

 

det blæser som i vand

 

sender en masse kærlighed

 

ved ikke du kan vel ikke låne

en masse larm

en flok heste kan bruge

til at skjule sig i

er luften frihed hammer tåbers

 

det stormer strå

påmaler hele verden sig selv

 

er der en seng i dette hjem

 

sentimental er natten

som

død er natten

 

i en kurv af knuder bundet på snor

gødes natten igen

med latter under huer med huller på munden

igen skal den leve op

og stråle

som visne strå ned over

teknik

 

det er underligt sådan som mørket er

en teknik findes hvor jeg bare skriver ovenpå

alt muligt alt er godt

kan ikke rigtig finde rundt i tingene

en masse tanker og

hvad var det nu

 

kaffen virker tynd og lyden af vand

strømmer

 

grønt er lyset og solen blå

grøn er den blå og sollyset en tand

en grøn tand med et stykke blå flig

som en film skudt på solen

der nænsomt træder i blide

tæer jeg kysser som det blågrå varmenærhed

 

shopper efter en hest af em

hvordan kan det billede forståes

 

det ved jeg ikke

 

jeg kan sidde og blive helt lille som en tue af græs

der hvirvler op i luften

jeg får stress på en dejlig måde og det altså

ikke så voldsomt men min oplevelse af eksilet

lige nu

er på en måde også som en tue af græs der snor

sig opad i luften og flygter i arbejde med en komedie

lokaliteterne her er nødvendige ligesom alt

er nødvendigt og når man slagter om på det

jeg har sindssygt ondt i brystkassen når jeg hoster

jeg ryger ud af døren til altanen og den er halvåben

men tit står jeg under en blå himmel med det som

som lyd det tit mere tittit nu fløj en gusten og blå

flue rundt og op under loftet lampen ved bordet

prikker ud

ingen problemer med linjebrud her

nejnej jeg har ingen erfaring med linjebrud

så hvad afgør brugen af komma og linjebrud

tænker hurtigt på alt muligt andet

detaljer og atomkrig og ingen

 

oppers

oppers

oppers

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s