Brev

ARBEJDE

DAGENE GÅR SOM JEG OG GENNEM. Jeg begynder for alt i verden og jeg vil gerne skrive den længste linjer og ænderne sejler vuggende afsted som små foldede breve og deres vand de får for nu får regnen adgang til søen og alting virrer i små korte streger omkring alting, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, at prøve at forklare det en strøm af el giver alting et præg af uro og jeg husker alt muligt om at bo i Allerød og igen er jeg i Allerød og jeg forsøger ikke, nærmer mig ikke noget jeg har lyst til at bruge til noget og udenfor drypper regnen og jeg sidder og kigger på tingene imens intet sker og det at intet sker gør mig så bange, hvad kan man gøre for at gøre noget der så vil gøre noget godt tilbage, at mørket kommer fra det inderste mave på en måge og dens skygge af vinger mod jorden hvor jeg er plantet ligner stor hænder der forsikrer at hele verden vil blive rokket og vugget i søvn og det langsomme vand griner ud i fnug der bliver til mangeformede iskrystaller og de daler hårdt og mønstrer alt

ALLERØD HERE

PRØV LIGE AT HØR. Jeg gider ikke skrive noget som helst. Du er en poetik. Jeg skider på at jeg er i Allerød, men jeg elsker det også. Det jeg skriver modvilligt vil gerne skrive. Jeg siger til mig selv hvorfor? Det skrevne siger efter i nat mødes vi aldrig igen. En dag vil jeg være stor som en kæmpe. Og jeg der elsker alle rundkørsler. OG jeg er JEG er så træt. JEG kan ikke bare skrive noget. det der skrives siger der skrives det fra. På vegne af byrådet vil jeg gerne byde velkommen til Allerød Kommune. Her er du i godt selskab med 24.000 andre borgere, som bor i en kommune med mange forskellige tilbud og muligheder. Allerød Kommune er privilegeret med sin beliggenhed tæt på både hovedstaden og store naturområder. Samtidig er forenings- og fritidslivet rigt og meget varieret. Derfor opbygger mange allerødborgere gennem årene også et solidt og værdifuldt lokalt netværk. I højre side finder du link til dokumentet “På Rundtur i Allerød Kommune”, hvor vi med ord og billeder fortæller om kommunens seværdigheder, naturområder, bygninger og byer. Du kan læse mere om kommunen og mange vores tilbud i menuen i venstre side. Er du lige flyttet til kommunen, kan du med fordel klikke ind på siden “praktisk information” til venstre. Jeg vil gerne kunne skrive hugormsdigte. Oksedigte. Min menu siger PRØV hver dag. Det er så fantastisk det hele. Jeg er glad for mit og Jonna Ljósás bidrag. Og drømmer om Færøerne. Tænker at det kunne være et smukt sted at skrige sang i bjergene og bruge alt på det, og mærke bjergene falde ind over mig der står og glor som en bunke nutella eller grus.

 

heraldi

 

 

Det er måden hvorpå mønstre lægger sig ned over et udgangspunkt for et simpelt udtryk, og hvor tidens hænder (intet er mere konkret) vil vende og dreje kræmmerhuset med vægge og kanter af kalkeringspapir, men første indtryk og samtidig det som indskyder sig ind og ud af hinanden, øjets vandgulv læser lag efter lag som ned gennem vand – det store spørgsmål der rammer som det første blandt mange er som en regel og det tydelige tegn på stupiditet: ‘hvordan er det muligt?’ – og svaret er at det ikke er muligt som andet end en fornemmelse for noget man først forstår når man står midt i det, man sagtens, med simpelt sprog og ide, kan kalde: møder i alle dimensioner og alle dimensioners møde når de går bag et øje der ser et andet øje. Der er ingen form der ikke vil indlejres og de spejlende paralleller hvis naturlighed findes for altid på et sted der sammenbringes i små lukkede kredsløb hvis konstante åbninger er dette: menneske

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s