Billeder, Citat, Link, Noter, Reklame, Sampling, Uncategorized

Lars Bo Nørgaard: Aporia Compound + alt mulig

Føljeton ryger lige på standby jeg er så lykkelig væk og solen skinner så godt. Drak kaffe og spiste morgenmad og lå og gloede på boblerne i væggen.

 

Her er et digt jeg har skrevet til det følgende billed:

6. marts ·

så er min hånd en lunge
så er min hånd en lunge

når den fægter

når den fægter ud i luften
når den fægter ud i luften

er den en stemme

face

Men så var jeg på udstilling i dag. Og rejsen til Ringsted var fin. Det er ligesom der er fugle uden at være det. Og vi farede lidt vild i Ringsted, havde kort på mit kamera jeg havde affotograferet fra skærmen og en gps. Men så for vi heller ikke mer vild end det og nåede frem:

artemis fl

 

Er lige kommet hjem fra Ringsted hvor jeg så en udstilling på Bøllingevej 15. Det bliver et andet indlæg tror jeg. 

 

Faktisk har hele dagen været go. Men nu da jeg kom hjem så jeg et link til Aporia Compound og med layoutet er det næsten som en bog. Pil til højre = bagud. Pil til venstre = videre frem. En del af mig ville gerne sige alle mulige kloge ting (no shit) men måske det bare skal tale for sig selv, så her er et link

 

Jeg lytter til https://www.youtube.com/watch?v=0YaGd0S9jcQ (Animal Collectivealbummet Danse Manatee fra 2001) en anmelder på pitchfork.com skriver bl.a. om det:

When in doubt, use pop psychology. Now, I’m no expert on the mechanics of the human psyche, but I’ve managed to piece together a semblance of expertise from horoscopes, radio call-in shows, The Sopranos, and the smattering of Freud I was forced to read as an undergrad (not to mention the invaluable contribution of my own mental shortcomings– fuck my mother, indeed!). Sure, it doesn’t add up to a diploma on the wall of my office, but it gives me the authority to comment liberally on the emotional well-being of friends and co-workers. Impressive credentials? No shit.

 

Avey Tare and Panda Bear are undergoing what real psychologists call regression– that is, a return to a more developmentally immature level of mental functioning. The Animal collective has always evinced a juvenile sensibility, but a line needs to be drawn. There’s a difference between playful, spirited getting-in-touch-with-your-inner-child juvenalia and the less wholesome pants-crapping juvenalia. And between Tare and Bear’s last effort, the radically inspired Spirit They’re Gone, Spirit They’ve Vanished, and this year’s Danse Manatee, our patients have moved unmistakably from the former to the latter.

 

hej

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s