Citat, Link, Modifikation, Noter, Om kakaovigtighed, Sampling, Uncategorized

Kladde jeg skriver mens jeg uploader 200 Megabyte / /(1+x)^n=1+nx/1!+(n(n-1) x^2)/2!+

DET JEG GERNE VIL PÅPEGE ER AT DIGTETS KARAKTERGALLERI OG TEKST I SIG SELV INTET I UDGANGSPUNKTET SKULLE HAVE AF EN READYMADE. JEG VIL IKKE SIGE AT DET NETOP IKKE ER ENDT SOM DET, DET SKULLE HAVE VÆRET NOGET ANDET: ET DIGT I EN TID MED EN MASSE ANDRE DIGTE. DET ER SANDT AT TIDEN (B)=DEN KONKRETE VARIGHED AF UPLOAD KOM SOM EN OVERRASKELSE OG HVAD (A) ANGÅR ER JEG VELVIDENDE OM DETTE SOM ENDNU EN BRIK I SYSTEM HVOR IKKE BARE DIGTET (MATERIALET/STEMMEN/SKØNHEDEN(C ((A)+(B)=(C)))  / / DET HAR ALLEREDE TAGET LÆNGERE TID AT SKRIVE DETTE END ALT ANDET JEG HAR SKREVET I FLERE MÅNEDER.

VIA 

http://www.guldalder.dk 

 

 

Persongalleri

Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange talenter perioden 1800-50 fostrede og ikke mindst hvor mange navne, der stadig vinder genklang i dag.

København var dengang en forholdsvis lille by med omkring 100.000 indbyggere. Derfor kendte og inspirerede mange af periodens markante personer hinanden.

   

 ╔╗
║║╔═╦╦╦═╗
║╚╣║║║║╩╣
╚═╩═╩═╩═╝

Hans Christian Andersen
Digter (1805-75)

“Man gaar først saa gruelig meget ondt igennem, og saa bliver man berømt.”
H.C. Andersen – Mit Livs Eventyr

Mens Hans Christian Andersen i dag er berømt verden over for sine eventyr, var hans romaner allerede i samtiden med til at slå forfatterskabet fast for et internationalt publikum. Hans første roman Improvisatoren udkom i 1835 og havde tydelige paralleller til forfatterens eget liv: Den unge kunstner Antonio vokser op under fattige kår og ender med velstand og lykke.

H.C. Andersen var søn af en skomager, men hans kunstneriske udfoldelser førte til en opstigen fra samfundets bund. På denne måde så H.C. Andersen selv sit liv som et af de eventyr, han digtede. Historierne, men også ordspillene, ironien og undertonerne, appellerer endnu i dag til både børn og voksne.

Skuespil, lyrik og rejsebeskrivelser er også en del af H.C. Andersens litterære produktion. På sine rejser registrerede han journalistisk og scenisk sine omgivelser. Som få andre lod han sig fascinere af de tekniske og videnskabelige fremskridt, han så undervejs. Ligesom sin gode ven fysikeren H.C. Ørsted ville han forsone videnskab og poesi i troen på den

   

 ╔╗
║║╔═╦╦╦═╗
║╚╣║║║║╩╣
╚═╩═╩═╩═╝

August Bournonville
Balletmester og koreograf (1805-79)

August Bournonville var sin tids store balletkoreograf i Danmark og er i dag internationalt berømmet for sin sans for såvel det idylliske som det dramatiske i balletten.

Men den danske ballettradition, “Bournonville-skolen”, er slet ikke så dansk endda. Faderen var franskmand og moderen svensk, og inspirationen til sine koreografier hentede August Bournonville bl.a. i Paris. Da den franske ballettradition forsvandt overalt i Europa, havde Bournonville sørget for, at den fornemme internationale stil blev bevaret i København, hvor han gav den sit eget præg.

Fra 1830-48 virkede Bournonville som både solodanser, balletmester og koreograf på Det Kgl. Teater. Som balletmester fortsatte han dog – kun med få afbrydelser – helt frem til 1877.

Et Folkesagn, Napoli og Sylphiden hører til blandt Bournonvilles væsentligste arbejder. Det sidste kreerede han for sin yndlingselev Lucille Grahn, som han imidlertid kom voldsomt uoverens med, fordi hun ændrede i hans koreografi. Det ændrer dog ikke det samlede billede af, at Bournonville med brændende energi formåede at uddanne et fremragende korps og forny den danske ballet.

   
Christoffer Wilhelm Eckersberg    
Maler (1783-1853)

”Jeg skulle en Gang bringe noget, iblandt andet en sort Flaske hen til en Mand i Byen (…) Tilfældigt blev jeg vaer, at Egnen speilede sig formindsket i Flasken; jeg saae her nu et Maleri af Omgivelserne, saa skjønt, saa fuldkomment, saa sandt. Jeg benyttede siden ofte dette Middel lykkelig over denne Opdagelse.”
C.W. Eckersberg. Fra hans ungdomserindringer

Eckersberg er blevet kaldt ”den danske malerkunsts fader”, fordi hans evner som maler og lærer fik betydning for hele generationen af guldaldermalere. I 1810 tog han af sted på en seksårig studierejse til Paris og Rom. Under udlandsopholdet malede han en række naturstudier i det fri, som senere fik stor betydning for dansk kunst.

Den detaljerede realisme i naturstudierne var for Eckersberg kunstens ideal, dens sandhed. Hans opfordring til eleverne lød dog, at ”alt det mangelfulde skulle lades ude af betragtning”, for at drømmen om det perfekte kunne opfyldes. Derfor kan flere af Eckersbergs motiver også ses som en oplevelse af en art digterisk inspiration. Den har ladet ham skrælle det mindre skønne bort, så motiverne fremstår rensede og idealiserede, men sådan at skildringen virker overbevisende naturlig og direkte oplevet.

   
Frederik VI    
Konge af Danmark 1808-1839

Frederik VI var søn af den sindssyge Christian VII og Caroline Mathilde og blev efter en hård opvækst kronprinsregent i 1784. Årene 1784-1797 var de store landboreformers tid, hvor kongens ministre var de drivende kræfter i regeringen. Da den betroede minister A.P. Bernstorff døde i 1797 foretrak Frederik VI imidlertid at styre dobbeltmonarkiet Danmark-Norge selv, og da Christian VII døde i 1808, suspenderede han Statsrådet.

Frederik VI formåede ikke at holde Danmark ude af Napoleonskrigene. 1801 angreb englænderne København, og dette søslag blev kendt som Slaget på Rheden. Danmark sluttede sig til Napoleon, efter at englænderne i 1807 havde bombarderet København og bortført flåden. Efter freden 1814 og Danmarks afståelse af Norge indså Frederik VI sin begrænsning som hersker. Hans fortsatte regering af Danmark var i høj grad påvirket af betroede rådgivere. I sine seneste leveår opnåede han stor folkelig popularitet ved sin nøjsomme levestil og sit borgerlige sindelag.

   
Niels Wilhelm Gade    
Komponist (1817-1890)

Ved siden af J.P.E. Hartmann var Gade den komponist, der kom til at sætte mest præg på den sene guldalders musikliv ikke bare i Danmark, men også i Tyskland. Gade fik sit gennembrud med koncertouverturen Efterklange af Ossian og med sin Symfoni nr. 1 i c-mol to år senere i 1842.

Gade vandt international anerkendelse med disse to værker, og han knyttede venskab med Mendelssohn, som med stor begejstring dirigerede den første opførsel af 1.-symfonien i 1843 i Leipzig. Gade kom herefter til at stå for direktionen af Gewandhauskoncerterne i Leipzig både som sideordnet til Mendelssohn og som enedirigent.

Treårskrigen i 1848 fik Gade til at vende tilbage til København. Her introducerede han Mendelssohns elegante klassicisme, der åbnede for en bredere international musikstil end den hjemlige nationale romantik.
Gade komponerede otte symfonier, flere korværker med orkester, kammermusik, sange og klaverstykker.

   
Nikolai Frederik Severin Grundtvig    
Digter og præst (1783-1872)

Som præst, historiker, filolog, politiker, digter og pædagog var N.F.S. Grundtvig involveret i mange områder i samfundet. De mange grene var forenede i målet med at forny den danske folkelighed og kristendom. Med sine banebrydende tanker om en skole, hvor ånd og tanke skulle udvikles gennem oplysning med relation til det virkelige liv – ikke gennem pensum og eksamen – var han manden bag de danske folkehøjskolers grundide og en helt ny måde at lære på.

Også Grundtvigs syn på kristendommen var lysere end tidligere tiders: Hans menighed skulle bekræftes i opstandelseshåbet – ikke belæres om synd. Holdningen går igen i hans salmer, og det er måske en del af forklaringen på, at salmer som Det er saa yndigt at følges ad, Den signede Dag med Fryd vi ser og Et Barn er født i Bethlehem i dag er blandt de mest populære danske salmer.

Grundtvigs liv og virke var dog langtfra så harmonisk, som nogle af hans salmer og digte kan give indtryk af. Han led af tilbagevendende psykiske problemer og lagde sig ud med flere centrale personer i sin samtid.

Forholdet til Søren Kierkegaard var et af de mere anstrengte. I sine dagbøger omtaler Kierkegaard blandt andet Grundtvig som “en verdenshistorisk Slagsbroder”.

Bedre havde Grundtvig det med digterkollegaen B.S. Ingemann, men de blev uenige om fortolkningen af dogmet om kødets opstandelse, hvis legemlige karakter Grundtvig fastholdt, og Ingemann forkastede. Venskabet endte derfor bittert.

   

 ╔╗
║║╔═╦╦╦═╗
║╚╣║║║║╩╣
╚═╩═╩═╩═╝

Christian Frederik Hansen
Arkitekt (1756-1845)

Den kongelige bygmester C.F. Hansen fik stor betydning for, hvordan København kom til at se ud efter brandene i 1795 og 1807. Han blev hentet hjem fra Altona, der dengang var dansk, for at hjælpe med genopbygningen. Råd- og Domhuset, Vor Frue Kirke og Christiansborg Slotskirke er alle eksempler på hans både enkle og magtfulde stil. Den er kendetegnet ved blandt andet sparsom dekoration, rene murflader og store søjler. Bygningsværkerne repræsenterer det ypperste inden for dansk klassicisme.

Et af de steder, C.F. Hansen hentede sin inspiration, var det antikke Grækenland og Rom. Motiverne satte han ofte sammen på en ny og overraskende måde med stor sans for proportion og monumentalitet. Af stor betydning for hans udtryk var også forgængeren og læremesteren C.F. Harsdorff.

   

Johan Peter Emilius Hartmann

Komponist (1805-1900)

Hartmann var en af de ledende komponister inden for den danske nationalromantik. Især fra midten af 1840’erne og ti år frem lykkedes det ham at indfange et særligt dansk islæt i sin musik, uden at den af den grund blev en pastiche eller ren folklore. Fra disse år stammer bl.a. H.C. Andersen-operaen Liden Kirsten og musikken til Bournonvilles ballet Et Folkesagn.

Hartmann kom til at bestride nogle af de vigtigste poster i det danske musikliv: Han var organist ved Vor Frue Kirke, medgrundlægger af Musikforeningen og professor ved Københavns Universitet. Hartmann komponerede inden for alle genrer, fra opera og ballet til hymner og musik til bl.a. Grundtvigs salmer. I sin levetid nåede Hartmann at blive et nationalt ikon, og hans musik fik stor indflydelse på senere skandinaviske komponister som Grieg og Carl Nielsen.

 ╔╗
║║╔═╦╦╦═╗
║╚╣║║║║╩╣
╚═╩═╩═╩═╝

Fakta
1827-1840 Lærer ved Sibonis Konservatorium
1828 Juridisk embedseksamen og ansættelse som sekretær i Borgervæbningen
1836 Medstifter af Musikforeningen
1842 Organist ved Vor Frue Kirke efter Weyses død
1849 Professor ved universitetet
1867 Direktør for det ny Musikkonservatorium
Udvalgte værker
1832 Guldhornene, melodrama, musik til Oehlenschlägers digt af samme navn
1835 Symfoni nr. 1 i g-mol
1846-1847 Liden Kirsten, opera, tekst af H.C. Andersen
1854 Et Folkesagn, ballet, koreografi af Bournonville
En række sange bl.a. Flyv, Fugl, Flyv og I Sne staar Urt og Busk i Skjul

 ╔╗
║║╔═╦╦╦═╗
║╚╣║║║║╩╣
╚═╩═╩═╩═╝

 

 

 

 

jeg ejer intet
Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s