Billeder, Digt, Hurraaa, Læk, Link, Noter, Om kakaovigtighed, Prosaegenskaber, Reklame, Sampling, Uncategorized

70

LE

Til Olivia Nordenhof

Skærmbillede 2014-01-22 kl. 10.24.04

(det er genbrug fra https://alssolar.wordpress.com/2014/01/22/73-en-dag-vil-jeg-blive-kaempehoj/ (men betyder det samme) –– man kan læse nedenstående som en tekst der slet ikke har noget med det hele at gøre andet end jeg engang var i sommerhus og tænkte jeg kan godt lige skrive noget, nu hvor Kakaobogen er færdig. og så uden mere hø: Fede tider præsenterer da jeg var ung og blød som en sommervandmand/

KØPCKE / TEKST

 

LINJENS AFBRYDELSE Måske en lille introduktion: dette startede som en tekst skrevet i sommerhus. Men med ideer og ambitioner om at finde frem til hvilken funktion en afbrudt linje har fra tavsheden indtil handsken samles op. Jeg har kørt i flere dage, sovet på rasteplads. Det var underligt, denne følelse af at vende hjem der forstærkedes jo tættere målet, det besynderlige var at målet føltes som hjem. Hvert hjørne kunne hænge tøj ud af vinduet. Hver flise ville knirke på vægten trådt igennem, fra et par fødder pakket ind i sko. Alt dette imellem linjerne – teksterne, bøgerne, om der dette sted kan findes en anden tekstart i overlapningen tegning/håndskrift. Dette er programmet hvor af selve tekstens fysik udredes og hvor nye ting kan samles omkring en ny funktion. Jeg begynder at tænke over det. Efter 1 ½ i byen, vinen smager mere og mere af sved, biler der vælter rundt i alt for stor fart. En masse minder hvirvlet op på en cafe, hvor jeg først drikker en kop kaffe og efterfølgende en øl, om min rejse til Bolivia. Fingrene der gennem et ukendt antal minutter automatisk piller ved etiketten på ølflaskens hals. Jeg der sidder med mine minder, og slet ikke ænser det. Jeg kigger op, kigger bedre. Ser mig omkring, en masse lokale, få brudstykker oversætter jeg i hjernen.

  1. DET BEGYNDER MED AT LÆSE CLAUS CARSTENSENS ORD OM ARTHUR KØPCKE. I FELTARBEJDE. DET LYDER SOM OM DER I KØPCKES LINJER FINDES MERE END BOGENS APPARAT SOM MÅLSÆTNING: ET STED FOR FRIHED
  2. DER FINDES EN DUDE ’ART.COM’ SOMETHING MED EN PUBLIKATION TIL 1.300 €.
  3. NORDHAVN 16.05 / HILLERØD ST. / LOKAL BA 960R MOD TISVILDELEJE 16.50 / AFGANG BUS 360R  (MOD GILLELEJE) AFGANG 17.10
  4. SENT I GÅR AFTES MERE ARBEJDE I HÅNDEN. SIDDE MED A2 REVET OVER I A3, FOTOGRAFI DEN 19-10-13 KL. 18.51 / FOTOGRAFI DEN 19-10-13 KL. 18.52:

’I DONT EVENWORK THAT MUCHI MEAN WHATWORK IS LESSWORKWORKLESSIS ASS’ IN THE BEGINNING THE WORDS WHERELIKE NOWORDSIN THE NOWORKSTHE DRYED SHITTY PERMANENT MARKER WAS YOUWHAT DU YOU DO NOW?

Der er en massiv og overstyret tegnverden for hvert vindue, åbnet og lukket, og der skelnes ikke engang imellem computergenereret og menneskelig frembringen: den verden der ikke mislykkes ift. tekstbasere omgivelsernes, inde og ude, i dagligdagen, jobbet, fængslet, stiller sig op som netop dette. En verden af koder, helt ned til særlige former for tilkendegivelse af at det netop er os der er i kontrol, overstyrer den verden vi længe har set særskilt fra skærmens. Udover få de steder er samtalen manieret af ordene vi omgiver os med og som præger vores interaktion med maskinen, og det er den bevægelse der reducerer (ikke hjernen (men sproget hvormed tankerne fortolkes til sprog, og derfor også en hindring for hjernens sprog)). Jeg har siddet på kanten det meste af formiddagen. Kan ikke helt bevæge mig. Hvad er det? Det er bare træthed, for træt til at sove for træt til at stå op. Væggene blomstrer op, det er helt klart ikke efter waterpas, når skyggerne tager den lange gang fra øst mod vest i vinduet ud til ingenting.

Det føles som om jeg er i den her store finalekamp, og jeg dribler ned ad banen, kommer forbi forsvarsspiller efter forsvarsspiller. Til sidst er det kun modstandernes målmand og jeg, og lige inden jeg sparker bolden i mål, og slår sejren fast, kommer den her spiller ud af det blå, tager bolden af mine fødder og scorer målet. Det er linjen.

DET LIV SÆTNINGERNE DANNER ER FIKTION Det er muligt at jeg ikke er i stand til en fortælling. Jeg samles op af Benn, han er også en fremmed i byen, men bor her på 10. år, har du det hele klar … jeg tjekker den lille rygsæk og nikker: Jeg har det. Han kigger et sekund og længere sekunder lagt på det ene, underligt fjern i blikket. Det er blikket der for et dumt lys projekteret ud af de sorte pupiller, som om en mus har bidt sig igennem bog efter bog, altså musehullet som i tegnefilm, gennem et helt bibliotek. Det er mig der stener ud og han spørger: Du skal sige det nu, hvis du ikke kan gennemføre planerne.  Fortællingen indeholder traditionelt temperament, et persongalleri, en tid for handling. Det er jeg ikke i stand til: at gå traditionelt til historien og danne den ud fra temperament og persongalleri. Disse ting er ikke mine, de er deres selv. De kan ringe mig op og jeg kan ikke selv ringe ud af huset. Vissent grønne vægge og længere og længere ophold på punktet ’fortællingens begyndelse’ – dette tilsyneladende sted hvor man springer fra biografien og ind i karnevallet.

  1. IKKE I DAG FUNGERER NOGET. DET ER EN LATTERLIG LILLE PORTION GOD ENERGI JEG HAR KØRENDE. I STEDET FOR MÆLK OG ARMHULER VÆLGER JEG HYGGEN, DET JEG SIGER ER FABRIK, DET JEG MENER ER FABRIKFAR ER JEG.
  2. FAMILIER OG STYKKER AF SAMMENSYET TÆPPE. DET ER DET DER LAVES, DEN STORE PRO FORRETNING: FABRIKSFAREN FOR NEDSTYRTNING, KLOKKEN END IKKE MANGE OG DAGEN ALLIGEVEL ALLEREDE TYGGET GENNEM MASSERNE. REGN.
  3. NORDHAVN 16.05 / HILLERØD ST. / LOKAL BA 960R MOD TISVILDELEJE 16.50 / AFGANG BUS 360R  (MOD GILLELEJE) AFGANG 17.10
  4. SENT I GÅR AFTES MERE ARBEJDE I HÅNDEN. SIDDE MED A2 REVET OVER I A3, FOTOGRAFI DEN 19-10-13 KL. 18.51 / FOTOGRAFI DEN 19-10-13 KL. 18.52:

’I DONT EVENWORK THAT MUCHI MEAN WHATWORK IS LESSWORKWORKLESSIS ASS’ IN THE BEGINNING THE WORDS WHERELIKE NOWORDSIN THE NOWORKSTHE DRYED SHITTY PERMANENT MARKER WAS YOUWHAT DU YOU DO NOW?

Der er en massiv og overstyret tegnverden for hvert vindue, åbnet og lukket, og der skelnes ikke engang imellem computergenereret og menneskelig frembringen: den verden der ikke mislykkes ift. tekstbasere omgivelsernes, inde og ude, i dagligdagen, jobbet, fængslet, stiller sig op som netop dette. En verden af koder, helt ned til særlige former for tilkendegivelse af at det netop er os der er i kontrol, overstyrer den verden vi længe har set særskilt fra skærmens. Udover få de steder er samtalen manieret af ordene vi omgiver os med og som præger vores interaktion med maskinen, og det er den bevægelse der reducerer (ikke hjernen (men sproget hvormed tankerne fortolkes til sprog, og derfor også en hindring for hjernens sprog)).

Det føles som om jeg er i den her store finalekamp, og jeg dribler ned ad banen, kommer forbi forsvarsspiller efter forsvarsspiller. Til sidst er det kun modstandernes målmand og jeg, og lige inden jeg sparker bolden i mål, og slår sejren fast, kommer den her spiller ud af det blå, tager bolden af mine fødder og scorer målet. Det er linjen.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s