Citat, Digt, Gæstebidrag, Noter, Om kakaovigtighed, Oplæsning, Sampling, Teaterstykke, Uncategorized

80 (Der Stil der Siebziger*)

*hedder en bog jeg er ved at skrive.

Jeg ved godt hvad den skal handle om.

Titlen fandt jeg i 105E toget fra Vordingborg

mod Hovedbanen. I et tysk modeblad.

Det gjorde mig enormt lycklig

och kanske ? HVAD SIGER DU TIL MIG

Der foregår en masse ting jeg gerne vil skrive om

bl.a. vil jeg gerne skrive min yndlingsregibemærkning

den unge kvinde dolker gud

og scenen oversvømmes af blodstrålen det er fra en bog

med udvalgte tekster (digte, rejser, manuskripter)

af Antonin Artaud. Den er fra engang i 70erne (Der Stil der Siebziger)

hvis du er rigtig sød tilstår jeg at jeg ikke ved

hvad det betyder, men at jeg slog det op. Det var næsten en lille magi.

Nu bipper telefonen

Standard
Digt, Uncategorized

81

i 14 vil jeg

lave sygt mange 

digtvideoer har 

jeg besluttet

 

jeg vil gerne lave sådan

de der videoer der er

så gode

 

læse virkelig mange digte

op mens det indbyggede

kamera vil lyse

 

jeg vil skinne som en hjerne

sammenlimet af stjerners

alle-universer vil sanse

min virkelig fine plante

 

i baggrunden

i bagruden

i en bagage

Standard
Basketball, Billeder, Citat, NBA, Noter, Om kakaovigtighed, Prosaegenskaber, Reklame, Sampling, Teaterstykke, Uncategorized

The triangle offense (crash)

The Real Triangle

For nogen kan det virke besynderligt

at dette som navn bryder ind i det tredje manuskript, og ligesom de forrige er det dømt til dø. Jeg har en kæmpegriner over det. Hvordan bittesmå skrøbelige bunker af papir, med alskens print ligger med sådan en ynkelig insisteren på liv. Fuck dig papirbunke du er ikke en skid værd. Det giver slet ingen mening. Det der giver mening er at min lillebror og jeg tager en overfladisk samtale sammen og sviner holdene i Christmas Day Games i NBA for deres nyttesløse afhængighed af det noget slidte Triangle offense (http://en.wikipedia.org/wiki/Triangle_offenseog vi sidder og griner og vi har kørt rundt i julen. Den bog jeg gerne vil tale skal være samtalen om ovenstående fænomen. Rundt omkring på nette findes der videoer der forklarer ideen og systemets fleksibilitet. Der kan være videoer som (følgende http://www.youtube.com/watch?v=idxF0U_0UgM | http://www.youtube.com/watch?v=TBEwongTYJI | http://www.youtube.com/watch?v=Hb59fJ4Rb_o)

En omtale på WIKI

strategi: 

The offense starts when a guard passes to the wing and cuts to the strong-side corner. The triangle is created from a post player on the strong-side block, the strong-side corner, and the extended strong-side wing, who gains possession on the first pass. The desired initial option in the offense is to pass to the strong-side post player on the block who is in good scoring position. From there the player has the options of looking to score or pass to one of the perimeter players who are exchanging from strong-side corner and wing, a dive cut down the lane, or the opposite wing flashing to the top of the key which initiates another common option known as the “pinch post.”

Man kan endda tilføje: ‘det er en mulighed for at aktivere samtlige spillere’ el. ‘alle spillere spiller på en bro af muligheder). Selvfølgelig har der været meget tid med netop dette, at uddele det åbne i en grad hvor ingen føler sig som en bold med et hjørne. En ting er fx

If a pass to the block is not possible, the second option is either to pass to the weak-side guard who flashes top of the key from the weak-side wing position or passing to the strong-side corner. If the ball is passed to the corner the options are either shoot, pass to the strong-side block, or pick and pop with the wing. If it is passed to the weak-side guard it initiates the “pinch post” option. There are two options. The first and most common is to pass to the weak-side forward who flashes to the elbow (corner of the key at the free throw line) to receive the pass. When he does the options are a rub handoff, back door cut by guard without the ball, post up of the guard on a smaller player, or face up and attack. The second option is a pick and roll with the forward. The advantage to the first option is there are so many weapons to attack the defense it opens up a lot of freedom and ability to score effectively. The advantage on the second option is that the player who has the ball and uses the screen now has the entire side of the floor to work with to go one on one. Meanwhile, on the other side, the wing sets a screen for the corner guard on the triangle split. If the hand-off is not available, the forward or the guard can pass to the corner guard coming off the screen. If the defense overplays or expects the split, both the wing and the corner guard can back cut to the basket. During all of this time the original strong-side block player is able to establish position for an easy shot while the defender is lured by all of the movement and cutting by the other players.

Og et tempo i bevægelserne svarende til nærmest ingen energi, fremstiller nærmest et låst spil uden netop den åbenhed Triangle offense tilbyder fordi det i sin enkelhed ikke kan skjule at hvis ingen bevægelse/uro er at finde findes der nærmest intet.

If the strong-side wing-to-guard pass is not possible, the third option is for the weak-side forward to flash to the strong-side elbow, take the pass, and cut to the basket on the trademark backdoor play of the offense. Meanwhile, the wing and corner guard exchange on a down screen. The forward with the ball can pass to the cutting guard or to the corner guard coming off the wing’s screen. If nothing’s available, he can shoot the basketball himself.

I mellemtiden kom så kamp nr. 2 i løbet af d. 25 og jeg så et hold der er kommet efter jeg stoppede med at spille. Oklahoma City –– O C’s spil bestod af en uro, denne konstante bevægelse. De lavede en ny record da de slog NY Knicks (http://scores.espn.go.com/nba/recap?gameId=400489292) [The 29-point victory was the largest for a road team on Christmas.]

The offense also has a variety of options if there’s heavy pressure from the defense. If the initial wing-pass by the guard isn’t available, the triangle can be created on the other side by passing to the other guard, who then passes to the weak-side forward (who then becomes the strong-side wing). The guard, who initially had the ball, then cuts to the other corner. The center or the pressured wing can flash to the opposite post. If the guard-to-guard pass is not available, the weak-side forward can make a similar flash cut that was mentioned earlier. That also creates many cutting opportunities. If there is heavy pressure on everybody, the center can release the pressure by cutting to the high post for a pass by the ball-handling guard. That would also create space for possible cuts.

References

Standard
CO-OP, Læk, Om kakaovigtighed, Oplæsning, Prosaegenskaber, Radio, Reklame, Sampling, Teaterstykke, Uncategorized

RADIO

Blandt det hele, er der oplæsning af mig et par timer, 1.04.44–3.28.20, af Romerbrevet AKA New Roman Times, fra i sommers —— (omtalt andetsteds på bloggen). Det er svært at være så god. Der findes også en udfordring til en anmelder. Nemt at regne ud hvem. Åh at være så rig på kreaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa:

GENERAL BOOTY of WORK

linkelinkelinke: https://soundcloud.com/generalbootyofwork/dagsm-rke-gbw18december

Standard
Billeder, Om kakaovigtighed, Oplæsning, Reklame, Uncategorized

Korrekturlæsning på Mörkhall

korrektur

 

Jeg læser korrektur på Mörkhall, det er digtsamling –– den skal udkomme i 2014. Den har under hele arbejdet med det heddet Mörkhall, men er også det meste af tiden blevet omtalt som ‘de der ‘farfardigte’. Og jeg har læst dem op på Louisiana Literature, på Biblioteket i NV, på Cafe Nick – og i Holstebro. Det har været et hårdt forløb. Men nu er den næsten klar. Den udkommer på Samleren.

Standard
Digt, Noter, Om kakaovigtighed, Prosaegenskaber, Uncategorized

Nedskrivninger

Jeg sidder og skriver, og der sker

ikke noget, jeg vil gerne alt muligt

jeg ved ikke hvad.

 

***

 

Det er en tidlig morgen i december 2013 og jeg får ikke lavet det jeg gerne vil.

 

***

 

Sent i seng i nat. Gik rundt på Nørrebro.

Kunne godt lide hurtige hvide biler.

Motorer og lys, alting væltet rundt: som om broer i natten (C(?))

Motorer og lys. Biltur til Udsholt med M. Fik en masse ufærdige tegninger

Og lærreder derop.

 

***

 

Jeg forestiller mig en dråbe. Jeg forestiller mig at det slet ikke er så svært.

 

***

 

M, m, m + jeg aner ikke: Der er ting, jeg gerne vil færdiggøre.

 

Der er en masse ting jeg gerne

vil færdiggøre, men det kan

ikke lade sig gøre, de her dage her, og en af grundene,

hvis det ikke er den eneste grund,

handler om at jeg slet ikke føler nogen glæde

ved at arbejde –– derved virker det mere

som ’arbejde’ end tidligere.

Jeg ringede til T i går, jeg overvejede, det hele

er ikke imødekommende, at gå ned for at ryge,

at gå en meget lang tur, læse i aviser,

læse hurtigt når det skulle

være langsomt, ligesom at bo i en have der alligevel

skal brændes ned, rødderne (dengang som HVAD?! + gennem lagene

af fortiden og ind i ··· nu?)

Der går så stille nu, så stille, der går så lille,

lille en følelse gennem rummene.

 

[husk: skriv til L og ring til T]

 

***

 

Som en tegning på tågen. Gaber lågen.

Skabet ligner hud eller rim, flettede fødder

skær af kulde.

 

***

 

Straße et eller andet, Wilhelm

Mæræ Mæræ Maræj + jeg aner ikke

Hvad jeg

Aner langsomt solens smukke hej og det

Er morgen

 

***

 

En mulig åbning

 

Hey retard ···

Jeg er altså fra Jylland af

 

En person har siddet i lang tid og har klippet en anden med maskine.

Rummet spejler alle vores følelser af høj ––

fordi lyset meget langsomt genstarter alle de ord vi føler vi mener men ikke kan genstave ud af det kaos en hvidmalet væg kan være lærred for.

 

Som en fugtig plet i et hav eller noget lign. ·ƒ©·ƒƒ··é®·é·éé· /  ·ƒ©·ƒƒ··é®·é·éé·

 

Det hele passerer hurtigt. Jeg sidder og ringer til unge-linjen og har spist syg mange piller. Omkring mig sidder folk i sofaer, jeg ved de tager det alvorligt selvom de griner. På et tidspunkt griner jeg faktisk også helt: ·ƒ©·ƒƒ··é®·é·éé·

 

 

O for hvem der har set hvad jeg har set blæst igennem af smalle lag ecstasy roserne poder

O for hvem klokken ringer i et stormvejr –– når vejret blotter sig hugger ind i sig selv: hvad er da et navn

 

***

 

(XX) og det hele omkring det.

Større og større følelse af at

det utilpassede i filmene jeg ser, sætter

sig ikke i det jeg laver, kun når jeg går giver

det rigtig mening at tale

om det, udsigterne, fornemmelse

af at mere end sanserne registrerer

omgivelserne: hvordan tingene

gavmildt bidrager til hinanden.

Jeg forestiller mig hele tiden at

noget må gøres, og deraf mærker

jeg også hvor lidt og fattigt

det virker, men med stor kraft,

ikke at lave nok, det kan som

med filmene sagtens generere mere: uro.

 

***

 

Oplæsning på Forfatterskolen i går, julefest,

Tænkte i flere omgange, at jeg godt kunne lide det.

 

***

 

Mail fra K.

 

***

 

Så en film i går.

Det er underligt så mærket

jeg var efterfølgende, eller

måske er det slet ikke underligt,

en af de sidste scener

består bl.a. af en kvinde der bliver hypnotiseret,

der foregår nogle voldsomme ting

igennem filmen, men hvad med den

slutning, den slynger

en masse muligheder af sig, jeg tænkte over

det i nat, du kender mig, det gør du,

jeg får jo ikke skrevet alle tingene ned,

normalt gør det ikke så meget,

men lige nu er jeg sur

på mig selv over ikke

at have skrevet alle tankerne, ideerne ned.

Jeg forestiller mig også to hjerner,

den ene er den der

gennem dagen har samlet

så meget information op at den er elektrisk, den anden

er lige stået op og drikker kaffe,

men er langsom på den der måde

man er det på, når man slet ikke

føler andet end tåge, tåge?, ja. Jeg sidder

her som en lille soldat, ordner sengen,

drikker kaffe, også i dag sker det mærkeligste;

at jeg ikke helt ved hvad, andet

end mulige rejser over til Jylland

og en køretur, med M., op til Udsholt,

med lærreder og tegninger. Jeg har

det som om det er meget lang

tid siden jeg rigtig har følt noget for det, altså arbejdet,

og samtidig med de medfølgende frustrationer

findes også en vrede –– og glæde: Glæden drejer sig om

at det hele går ok godt,

vreden så skinger den er, drejer sig

om noget af det samme, ligesom

en forsinket generalstrejke der langsomt

bare står stille, sådan står det hele stille.

Hvad er der at kæmpe for. Kæmp for alt

du har kært. Gå i skole, gå i skole,

gå i skole.

 

***

 

 

Alternativ åbning. Et misskridt

Alternativ til realisme. Alternativ

Måde at skrive på gennem hvad?

Der findes ikke alternativer i hverken

Eller.

 

3, 2 for mange på det toilet. Røde og sorte farver, ansigter.

Hey retard ··· Farverne bytter plads, som om blodstransfusion.

Jeg er altså fra Jylland af. De bytter plads der på ansigterne. Der råber litervis af maling ind og ud. Arme røvhuller. Lort op i næse.

 

En person har siddet i lang tid og har klippet en anden med maskine.

Rummet spejler alle vores følelser af høj ––

fordi lyset meget langsomt genstarter alle de ord vi føler vi mener men ikke kan genstave ud af det kaos en hvidmalet væg kan være lærred for.

Vi vælter ind i hinanden, som farven vi råber ud af kroppene også er motorer: vores tre ansigter støder sammen, jeg har lidt negl i et øje, ansigtshuden spændes bagud, en river på den måde. Og det hele er rødt og sort.

 

Som en fugtig plet i et hav eller noget lign. ·ƒ©·ƒƒ··é®·é·éé· /  ·ƒ©·ƒƒ··é®·é·éé·

 

Det hele passerer hurtigt. Jeg sidder og ringer til unge-linjen og har spist syg mange piller. Omkring mig sidder folk i sofaer, jeg ved de tager det alvorligt selvom de griner. På et tidspunkt griner jeg faktisk også helt: ·ƒ©·ƒƒ··é®·é·éé·

 

 

 

Jeg bliver fx alvorligt træt når jeg læser det. Uanset om det

Er printet ud eller på skærm.

Jeg drømmer også om en poesi så svensk

Som muligt på DK, hvad vil alt dette shit

I en villa i engang der var

Spraymalet sorte døre. Hippe glæder: større stjerner

Blæste øjne af ecstasy O at have set hvad jeg ser

Alle jer i alle øjnene nye og voldeligt trætte tætskruede ru

Og (? NOTE det her er så slemt dårligt) jeg vil ikke sige at jeg er ligeglad, jeg kan godt lide arbejdet, kan godt lide at danse omkring det uden at ane

Andet end rent faktisk det, at jeg danser omkring det giver måske et billede af noget elegant –– der samtidigt er så langt væk i den pågældende tekst, det er også her jeg brækker mig ud over det hele og simpelthen ikke aner hvad jeg skal stille op med det. Det er som virkelig grim stue og så får man lavet den samme stue ovenpå den først og jeg kan vandre frem og tilbage og til sidst er begge etager så lortede at jeg vælter om og dør

Og brækker mig

 

***

 

I dag kører vi op, til Udsholt, og læsser lærreder og tegninger

af i værkstedet.

 

***

 

Hvad betyder ’wanderschaft’?

 

***

 

Jeg læser i en bog,

jeg står i Møllegades boghandel.

En orange bog af Claus Carstensen,

udgivet af kunstakademiet.

Hvordan virker al den

plads på mig, prøver at genkalde

hvad jeg stod med, hvordan luften

omkring tekstmassen og den indvirkning det

(og også teksten) papiret og tankerne,

handlingerne og tegnene, ***

 

 

(XX) som jeg hader, jeg hader (XX)

som jeg kun kan hade bøger, bøger

jeg selv har skrevet (···) jeg tier, kigger

mig omkring. Føler jeg burde skrive et

brev om lyset, lyset her er ikke et godt

lys, lyset her er ikke godt nok, (XX)

hvad kan jeg sige om den? Jeg kan sige

at, som med alle de seneste manuskripter,

’det forværres tegn efter tegn jeg indsætter’ –– jeg

kan sige jeg absolut ingen som helst form

for glæde mærker, og langsomt går det ned

og ned, det er som at besidde en fandens

masse ideer den ene dag, den anden dag

at være i besiddelse af lykkeligt sprog

der banker på og siger hej,

når jeg sidder med disse

to ting hver for sig

er det ulideligt, sammen

skulle man tro at det ville gå bedre,

det gør det ikke, alle dage er

fulde af langsomhed, det starter fra når jeg står op

og til jeg går i seng. En masse projekter

omkring bøgerne står alle i gæld

til bøgerne, bøger jeg hellere vil kalde

for mapper, mapperne omkring,

at genskabe store minder,

ved at, i biblioteker på computeren

og på internettet, komme så tæt på

tidligere perioders hændelsesforløb, at registrere:

den sprittusch brændte ud efter 10 + minutter;

at forstå det var et hvilkår fra dengang

jeg allerede ser ældet nu, en tapper blodsudgydelse

kammerat,

at kroppen kaster ned af en trappe

under vand, skyggen den kaster

som træer som en skygge fra en kylling

hunden knækkede halsen og tog blodet på,

alt det plettede under dette kaldes også for sne.

Sne der ikke er ens.

 

***

 

En masse mærkelige ting. At begynde at læse

og helt holde op.

Det er en lørdag morgen. Jeg overvejer

hvad jeg skal gøre i dag.

 

***

 

Skyerne er grå, skrev jeg næsten,

og pludselig kom det mest gyldne skær

på skyernes fine samling. Det kommer bag på mig,

som filmen i går, alle de lag

jeg var så fascineret af, jeg havde det

virkelig som om alt kunne ske, selvfølgelig skete der slet ikke noget,

nu er himlen noget andet, næsten roligere,

det ligner det, det gør.

 

De dage her går jeg og rydder op og rydder op og rydder op

Jeg læser sporadisk i digtsamlinger, er næsten færdig

med

’Om mørke’.

 

Jeg vil gerne sige to ting

 

Straße et eller andet, Wilhelm

 

1 Alt ––– fragmenternes

2 Fragmenterne kan ikke være alles ve/ 180° 

Standard