Citat, Link, Oplæsning, Reklame, Uncategorized

16.10.13

Oplæsning d. 16.10 (facebook event link)

Martin Bastkjær, Morten Reimar, og jeg læser op.

Og: Simon Philip Christensen på Saxofon

·

Jeg vil læse op fra to manuskripter (Mörkhall og Vi elsker maskiner). Det bliver spændende. Begge manuskripterne har jeg læst op før. Mörkhall er i uddrag blevet læst op forskellige steder som fx Louisiana Litterature 2012, i Holstebro, på Cafe Nick, på Biblioteket i NV, de gange har det været work in progress, men manuskriptet er tæt på færdiggørelse. Vi elsker maskiner har jeg læst op en enkelt gang, i en kirke. Det er også tæt på at være helt færdigt.

TÅGEN LETTEDE langsomt jeg var kørt galt på knallert Lis stod og sagde noget jeg væltede over en cykel jeg sad fast i cykelstativet og jeg knaldede ham ned bagfra ind over cykelstativet og sparkede ham i maven stakkel Kis stod og kiggede og skreg hey du hvad har du gang i? Jeg aner det iie længere jeg aner det ikke længere og så kom dagene med tømmermænd og hun stod der bare uden et ord og det var egentlig og det er bare slice smeltet ost og kyllingtoppen nok.

Den mælkehvide tåge hang fast i buske og træers grene og lignede en guds fråde en vred guds tåge af fråde og turnede grå og lignede noget udskældt og hang der uden et ord ikke et ord blev det til og hele verden forandrede sig til en hvid gammel verden og i den verden stod jeg i et kryds med biler omkring mig og jeg havde ikke noget at gøre andet end at begynde at løbe så jeg løb det bedste jeg havde lært jeg var hurtig på de første par meter mit temposkift var eksplosivt sagde træneren men hurtigt gik gassen af ballonen de sidste meter tabte jeg i tid

Det er blebvet – pis jeg rammer de forkerte bryster jeg kigger op jeg kigger ned ad mig selv og kan ikke forstå hvor jeg forsvandt hen og jeg drømte måske om en lykkelig slutning men lykkelige slutninger findes ikke og nu er det mine muskler der råber familiært med det kolde rislende vand fra en kilde hakket ud af en bjergside.

Den søvnige landsby kører ambulancen gennem men et par fedtede fingre spreder lamellerne i persiennerne i et hus og et par gulnede øjne hvor hvid med brun midterst

Lyder det fra maskinerne. Og her er et digt fra Mörkhall:

DU DER ER HER VELKOMMEN tilnærmelsesvis et forsigtigt præg på kradsede hud

vi prøver lige en gang til at filme en nær fornemmelse af større

noget

Lange timer og dårlige lys, deres flotteste forkromede ovn regnen slukker i at sige, før gemme, men gemme sig hurtigt EN LÆGE og alles BEKYMRINGER mærkelige telefonopkald høje cykler i de sene timer højere lige før morgen kysser lange rygge fra sig på gaden alle disse fra en nysgerrig pegefinger før uberørte af andet end støv efter støv, støvets sekunder – sorte rygge falder ikke mod asfalt og det mos der er reder hvis det nogensinde skulle ske, bløde –

Det hele jeg elsker og som jeg sidder og skriver den helt svimlende og eget systemiske herzensgutt og alle de mange kærligheder og alt den varmes søde strøg og at man kan sidde i vore tid og slet ikke ane andet end et par øjnes store klor alle timers venter på det vi har omkring oprettelse af vigtige koder: men mest af alt en sol hvis øjeblikke er fræset ud af skyernes ikke planlagte fyldninger i himlen gør solen i orden betalt med lidt for lidt, du misser pointen får jeg trang til at sige, selv med det lidt lys og plads, centreret, der, er solen som virkelige mange år når det rammer mit harpiks indsmurte hår, med indsprøjtninger af sole ud i sig fosser det ind ved tindinger, alt det lys giver i korte øjeblikke, dig, gråøjne kort alle de korte øjeblikke du kaster denne retning med solen over en skulder, skelettet ved det er et ur, i en lagerhal hvor ure sover og

hullet uglet med års evige tider hurtige mindre end sekundvarige al tid vinger op vippe fod op hop som på noget regnen se og falder for når jeg scanner første koralrev fuglene danner før solen tager deres farver med i øjet og videre. De trækker solen til et kæmpe hjerte jeg sender videre ud til alt herhjemme når jeg ser første række af koralrev fuglene danner smiler solen som et stort hjerte, rødt og varmt trækker jeg i det mens øjet slipper et hjerte med række efter række af fugle koralblomstrede stjernerøde mødeklar taler vi, alt, med hinanden

Kærlighed ved at jeg bare står her og tikker af varme og balance: 3

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s